Tilbage til forsiden Gå til grundudd.

Vælg hold

Tilbage

Morballet

Underviser: Anne Mette Kargaard Svendsen

Work-out ballet for voksne (både kvinder og mænd)

Barre for begyndere. Med din helt igennem ikke-split-agtige krop har du nu mulighed for alligevel at trippe lidt i ballettens anakronistiske verden. Dette er et voksenhold for (absolut) uøvede. Det er hver mandag kl 18.00 i low key træningstøj og helt uden tåspidssko.

Det er stå ved barren og gå i absolut trance til sin egen indre tællen til 4 igen og igen, mens kroppen sveder igennem - det er alvorligt tungt at løfte sine ellers jordbundne ben frem og højt og tilbage igen og igen.

Rummet er fyldt med trylleord fra lærerindens mund - tendu, port de bras, grand battement, plié og develope - det er fransk og det er kun din krop, der behøver at vide hvad det betyder. Glem ord og dokumenter, principielle betragtninger og verdens tragedier, glem at du er voksen, luk dine øjne, løft dit hovede, tæl til fire, drej den arm lidt mere, skraaab gulvet frem med den lilletå.

Lad dit sind, i denne sjældne time, låne den klassiske musik fra svundne tider, når den akkompagnerer hele denne artige ballade - det er skønt!

Hvis fitness centeret bare er for sort og maskinparkagtigt til din smag, men du alligevel savner træning, så kan du nu få den på anderledes klassisk vis i spejlsal og med flygel i hjørnet.

Før din krop får facon som en kontorstol: Kom til en gratis prøvetime.

OBS! Denne klasse blev sidste sæson helt fyldt op, så vil du være sikker på en plads ved barren, skal du til tasterne nu :)

Vi tilbyder én gratis prøvetime i februar pr. deltager. Når/hvis holdet er fuldt booket er det ikke længere muligt at få en prøvetime.

START
Mandag den 7. januar 2019

SLUT
Mandag den 6. maj 2019

BEMÆRK
Der er ikke undervisning i uge 7.

Vær opmærksom på, hvis du danser flere timer om ugen/deltager på flere hold er der rabat. 
Check under "Priser" inden du betaler.  Se priser her.

 

Forår 2019
Start 7. januar
Tid Mandag kl. 18.00 - 19.00
Sted Whitebox
Pris 1.000,-