Tilbage til forsiden Gå til grundudd.

Vælg hold

Tilbage

Sommercamp - uge 27 - 1.-3. kl.

Glæd dig til SOMMERFERIENs første uge!
for alle, der går i 1.-3. klasse

Du kan godt begynde at glæde dig - der er da sommercamps igen i år!! Lige på forkanten af sommerferien...

De top professionelle undervisere står klar til at give din ferie et giga løft. Vi danser hver dag fra kl. 9-15.
Der skal danses moderne, hip hop, street og urban - og ballet! Du skal danse moderne med seje Caroline Høegh og hip hop med  Anete Jensen og sidste men ikke mindst bliver der ballet med skønne Benita Bünger. Læs om underviserne ved at klikke på deres navn - så kan du se deres imponerende CV!
Undervisningen foregår i Det Kongelige Teater Balletskolen Odenses dansestudier og balletsale. 

Ud over at træne, vil vi også hver dag øve noget koreografi, så vi kan afslutte med en mindre visning den sidste dag. Forældre og venner er inviterede til at komme og se visningen fredag 6. juli kl. 14 – 15. Visningen vil foregå i whitebox på Balletskolen.

MAD            
Medbring god stor madpakke hver dag og drikkedunk. Vi spiser frokost i parken, hvis vejret er til det og hygger og leger i pauserne. Vi sørger for frugt og nødder til den lille sult i pauserne.

TØJ
Til alle tre aktiviteter er det vigtigt, at du har tøj på, som det er rart at bevæge sig i. Du kan have bløde balletsko eller strømper, eller bare tæer og tøj, som er rart at bevæge sig i. Sæt håret op, så det ikke driller. 

Det er en god ide, at du har nogle sko med, der er nemme at træde ned i, så du nemt kan drøne udenfor, når der er pause. Medbring også noget “pausetøj” - en trøje eller jakke du kan smide over hovedet, så du holder dig varm, når du ikke er “på”.

TID            
Der er mulighed for at møde ind allerede kl. 08.30, her bliver du modtaget af vores faste hjælper, der også krydser alle børn af om morgenen, og er den faste kontakt til hjemmet, ved behov. Der er opsyn med børnene i pauserne, og det er kun de store elev-hold der må forlade balletskolens område på egen hånd. 

STED
Det Kgl. Teater Balletskolen Odense – Jernbanegade 20, Odense

BEMÆRK
Tilmelding er først gældende, når betaling er gennemført.

Der bliver også sommercamp i uge 31 - hvis du tilmelder dig begge hold, kan du spare kr. 500,- Program og undervisere vil være forskelligt i de to uger - så du kan sagtens deltage i begge uger ;-)
 
Sommer/Efterår 2018
Start 2. juli
Tid 09.00-15.00 mandag til og med fredag
Sted Whitebox
Pris 1.500,-