Tilbage til forsiden Gå til grundudd.

Vælg hold

Tilbage

Sommercamp 13-17 år øvede u/31

Undervisere: Zac Nemorin, Morten Innstrand, Gudrun Bojesen

Niveauet er højt, hurtigt og hårdt – hele ugen, hvor vi skal danse ballet, moderne dans og jazz.

Der er 100 % garanti for, at du bliver udfordret og kommer helt op på dine danse-tæer.

Du kommer til at øve teknik, men fokus vil også være på repertoire og koreografi. Vi øver blandt andet en koreografi, som vi fremviser for de øvrige deltagere på sommercampen, forældre og venner den sidste dag i ugen.

Til den moderne dans, skal du undervises af Morten Innstrand – kunstnerisk leder på Det Kgl. Teater Balletskole Odense og fagreferent på DGU, så Morten ved, hvad det vil sige at undervise unge dansere. Morten er helt særlig til at ramme, røre og række ud til dig, når du danser - så du får helt sikkert prøvet noget nyt og nice.

I ballet underviser Gudrun Bojesen, der har danset som solodanser på det Kgl. Teater helt frem til 2016, hvor hun dansede sin afskedsforestilling. Du vil få hard core træning i ballet – både ved barrer og over gulv.

Kongen af jazz-dance Zak Nemorin svinger forbi direkte fra London, hvor han professionel koreograf samt Deputy Head of Jazz Dance at Millennium Performing Arts. Zak er kendt for sine helt forrygende koreografier og høje tempo.

MAD
Medbring god stor madpakke hver dag og drikkedunk. Vi sørger for frugt og nødder til den lille sult i pauserne.

TØJ
Du skal have bløde balletsko eller strømper på og tøj, som er rart at bevæge sig i. Sæt håret op, så det ikke driller.

TID
Der er mulighed for at møde ind allerede kl. 08.30
Vi danser hver dag fra kl. 9-15.

STED
AMOK v. Det Kgl. Teater Balletskolen Odense – Jernbanegade 20, 5000 Odense C

BEMÆRK
Tilmelding er først gældende, når betaling er gennemført.

Du skal være øvet danser og have danset i minminimum  par år for at deltage på campen.

Program og undervisere vil være forskelligt i ugerne 26 & 31 - så du kan sagtens deltage i begge uger ;-).

Efter den 20. maj refunderes indbetalte beløb ikke. Der er rabat, hvis man ønsker at deltage i begge ugerne med sommerskole. Skriv en mail til fritid@amok-odense.dk for at tilmelde til begge uger!

Forårssæson 2017
Start 31. juli
Tid 09.00 - 15.00
Sted Balletsalen
Pris 1.500,-