Tilbage til forsiden Gå til grundudd.

Vælg undervisere

Tilbage

Marluze da Cruz

Moderne dans

Uddannet danser og koreograf ved Statens Scenekunstskole, 2009 - 2013, og ved Copenhagen Contemporary Dance School, 2008 - 2009. 

Har tilhørt kompagniet PIVOT performance og danset ved adskillige kommercielle shows i både ind- og udland, til live koncerter og TV shows for bl.a. kunstnere som Emeli Sandé, Jessica Mouboy og Ida Corr. Optrådt for Kongehuset op til flere gange og turneret i Monaco, Oslo, Nürnberg og Danmark. Koreograferet og performet solo i  forestillingen "9x9x9", opsat i samarbejde med Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Teater.  

Marluze elsker og dyrker det interdisciplinære - at mixe og bryde med genrerne - både når hun underviser og når hun koreograferer: Hun har danset House og Moderne i Paris. HipHop og Improvisation i London. Ballet og Post-moderne dans i Skt. Petersborg og Floorwork, Samba og Moderne i Rio de Janeiro og Belo Horizonte.

Hun har rødder i Brasilien men er født og opvokset i Danmark. Som barn var der fuld fascination af Michael Jackson, Breakdanse, Electric Boogie, Flashdance og MTV med musikvideoernes frembrud. Det bærer hun med sig i sin krop, og hendes undervisning i moderne dans hælder derfor mindre til det introverte og mere til det kommercielle og showprægede. 

"I min undervisning lægger jeg vægt på at skabe et trygt og kreativt miljø, hvor det er sjovt at danse, og hvor den enkelte elev kan udtrykke sig igennem bevægelse. Det skal være lækkert at danse!" 

 

 

Foto, s/h: Martin Dam Kristensen

Foto, fersken: Hedvig Larsson