Tilbage til forsiden Gå til fritids.
1
okt

Inge Fjord er ny akademileder

PR. 1 OKTOBER ER INGE FJORD TILTRÅDT SOM NY akademileder PÅ AMOK DGU og skoleleder på Det kongelige teater Balletskolen Odense.

Inge Fjord er uddannet skolelærer, og har været med siden Det Kongelige teater Balletskolens start i 2002, og hun kender dermed hele skolens dna. Hun har således stor faglig og kunstnerisk indsigt. Inge har med sine visioner og målrettede tilgang til at lave skole med et æstetisk program, i høj grad været med til at tegne skolens udvikling og ambitionsniveau om at være en anerkendt friskole med profil af kulturinstitution.

Inge har altid brændt for at lave en skole, hvor dans og uddannelse danser sammen. Det har været vigtigt for hende gennem skolens udvikling, at den Moderne Danselinje har fået samme professionelle og ambitiøse tilgang som den Klassiske Balletlinje.

Ud af dette sprang visionen (som Inge Fjord var medskaber og idéudvikler på) om at oprette et gymnasietilbud til skolens danseelever. Det lykkedes i et tæt samarbejde med Det Kgl. Teater og Odense Katedralskole. Uddannelsen betyder, at dansere får samme mulighed som unge musiktalenter har med en MGK.

Uddannelsen har fået navnet AMOK DGU og er en 4 årig STX og Dansegrunduddannelse.

I dag er AMOK (Akademiet for Moderne dans og Klassisk ballet) en tobenet organisation som foruden AMOK DGU også indeholder og fritidstilbuddet AMOK Fritid. Inge Fjord bliver fremover samtidig leder af AMOK.



Fyens Stiftstidende skrev blandt andet:

En skolelærer finder sin balletskole
Hun har været med, siden Det Kgl Teaters Balletskole åbnede i Odense - nu er hun chef. Se artiklen her