Tilbage til forsiden Gå til fritids.

Kostpolitik

Vi har en kostpolitik med ingen kage, slik og lign. 
Alle unge skal hver dag møde med en sund og nærende madpakke og drikkedunk med vand. 

Unge, som danser og rører sig meget i løbet af dagen, skal have god, sund mad med i madpakken – og rigeligt af den – for de skal bruge brændstof til en lang skoledag. Kroppen restituerer bedre og musklerne opbygges, når kroppen får god og sund næring - alt sammen noget der er med til at skabe stærke og sunde dansere. I madpakken kan der fx være: Rugbrød, groft brød, sundt pålæg, grønt og frugt. Hurtigmad som pizza og pølsehorn skal IKKE i madpakken – heller ikke, hvis de er hjemmebagte og grove. Det kan være rigtig svært at se, om en pizza er lødig eller ej, og for at der ikke opstår tvivl og gråzoner, beder vi jer undgå sådanne ting i madpakken.