Tilbage til forsiden Gå til fritids.

Historien bag AMOK

Det Kongelige Teater Balletskolen Odense og Odense Katedralskole startede i august 2014 dansegrunduddannelsen – DGU, som er en 4-årig SU-godkendt studentereksamen kombineret med en elitegrunduddannelse i klassisk ballet og moderne dans.

Til at drive og administrere dansegrunduddannelsen DGU stiftede Det Kongelige Teater Balletskolen Odense i april 2014 en forening kaldet Akademiet for Moderne dans Og Klassisk ballet – i daglig tale AMOK.

Read about AMOK in English here...

DGUs mission

DGU uddanner fagligt dygtige og kunstneriske stærke dansere indenfor klassisk ballet og moderne dans på gymnasialt niveau.

DGU skaber værdi for omverdenen gennem faglig uddannelse og nytænkning indenfor dansekunst.

DGUs vision

Dansere uddannet fra DGU er på verdensplan respekteret for deres kunstneriske niveau, høje faglighed og nytænkende tilgang til scenekunst.

DGU er på verdensplan respekteret for at kunst, faglighed og personlighed udvikles i et samspil.

DGU DEN ENESTE AF SIN SLAGS

Uddannelsen er ved sin start den eneste af sin art i Danmark og et stort pionerarbejde og tænkning er lagt i den. Den er muliggjort gennem et samarbejde mellem de førende kræfter inden for samarbejdet mellem dans og læring:

”DGU har været et ønske fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense i lang tid. Det er fantastisk, at det endelig er lykkedes, og vi ser frem til at kunne tilbyde dygtige dansere en mulighed for at udleve deres dansedrømme på et højt niveau samtidig med, at de får en god grunduddannelse i form af en studentereksamen i Odense”, udtaler balletmester på Det Kongelige Teater, Nikolaj Hübbe.

”Det er en helt unik uddannelse, idet den er SU-berettiget, og den har ikke sit lige nogetsteds i Danmark. Den udfylder et tomrum i danseverdenen – det manglende led i en dansers uddannelse – og vi er glade og meget stolte over at have så stor en part i uddannelsen. Det er af afgørende betydning, at uddannelsen er placeret midt i Danmark, da den jo netop henvender sig til alle dansere i landet”, siger Akademileder Inge Fjord.

”Eleverne får en travl uge med 16 gymnasietimer og gennemsnitligt 15 timers danseundervisning”, fortæller tidligere rektor Jens Berthelsen, Odense Katedralskole.

Inge Fjord, forstander på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense og kunstnerisk leder på AMOK DGU Morten Innstrand udtaler:
”For at give den moderne dans og dens fremtidige udøvere lige vilkår med andre kunstarter, vil vi skabe en højborg for den moderne dansedanseuddannelse. Vi vil uddanne de bedste danse-elever inden for moderne dans og ballet under vejledning og coaching af et fakultet med højtprofilerede undervisere. Vi vil være frontløbere for udviklingen af fremtidens professionelle dansere.”

Guldstempel til DGU... læs her

Fandt du det du søgte?