Tilbage til forsiden Gå til grundudd.

Vælg hold

Tilbage

Børneyoga 0.-3. klasse

Underviser: Jane Boye

I Børneyoga arbejder vi med en kombination af strækøvelser og dynamiske øvelser, som balancerer nervesystemet og giver afspænding til kroppen og sindet. Øvelserne styrker balance- og muskelkoordinationssansen, giver styrke, udholdenhed og øget koncentrationsevne og fysisk velvære. Børnene lærer at være til stede i kroppen og lytte indad og finde ro og styrke og selvtillid inde i sig selv. 

Måden vi udfører yogaøvelserne på er meget forskellig fra voksenyoga. I børneyoga er alting en leg. Vi tager på yogaeventyr og bliver til farlige slanger, brølende løver og høje smukke træer osv.

Vi går på opdagelse med vejrtrækningen og børnene laver forskellige åndedrætsøvelser, og lærer hen ad vejen at bruge åndedrættet til at finde ro og balance. Med opmærksomhed på åndedrættet lærer børnene at være til stede nu og her med sin krop, hvilket er udgangspunkt for en sund jordforbindelse og et roligt sind.

Vi tilbyder én gratis prøvetime i pr. deltager i de første 14 dage af sæsonens start. Herefter koster en prøvetime 100 kr. Kvittering fremvises til underviser inden timens start. Det er kun muligt at tage en enkelt prøvetime - herefter tilmeldes og betales for sæsonen via hjemmesiden. Når/hvis holdet er fuldt booket er det IKKE længere muligt at få en prøvetime.

START
Tirsdag den 14. januar 2020

SLUT
Tirsdag den 28. april 2020

BEMÆRK
Der er ikke undervisning i uge 7 (vinterferie) samt ugerne 15 og 16. 

Vær opmærksom på at hvis du danser flere timer om ugen/deltager på flere hold er der rabat. Check under "Priser" inden du betaler.  Se priser her.

Forår 2020
Start 14. januar
Tid Tirsdage 15.00 - 15.55
Sted Spejlsalen
Pris 1.000,-