Tilbage til forsiden Gå til grundudd.

Vælg undervisere

Tilbage

Alberte Buch Gøbel

Ballet og moderne

Alberte dimitterede fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense i 2018. Hun starter efter sommerferien på sit 3. år på Amsterdam Hogeschool voor de Kunsten (AHK), hvor hun er ved at tage en bachelor i expanded contemporary dance. 

‘’Gennem dansen lærer jeg mig selv at kende og bliver klogere på livet. Dansen er et rigt sprog som giver mig mulighed for at udforske og stille spørgsmålstegn. For mig er dansen ikke bare en kunstform som kræver træning og øvelse, det er en platform og et fællesskab, der giver mulighed for at mødes og dele. Når jeg danser sætter jeg ingen grænser, derfor arbejder jeg personligt også meget med facial expressions og hvordan man kan inkorporere lyd og stemmen. 

Undervisningen vil primært tage udgangspunkt i danseteknikker som floorwork, contemporary dans og improvisation. Ved at træne følgende teknikker vil I indsamle forskellige redskaber, som giver jer en basis at udforske fra. Der er fokus på fysikaliteten, og I vil forhåbentligt forlade salen med sved på panden:)

Da det er vigtigt for mig, at der ikke bliver skabt en stor adskillelse mellem danser og underviser, er jeg selv meget fysisk involveret i undervisningen og vil gøre mit bedste for at vi danser sammen og alle lærer fra hinanden! Jeg elsker at undervise og dele hvad jeg har lært, og jeg ser frem til at møde jer og bevæge mig med jer!’’